- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Tilbehør og salater
- spinatvafler

Sunde spinatvafler
Sunde spinatvafler smækfyldt med vitaminrig spinat – perfekte til frokost, til aftensmad eller som en sund snack. Og så kan de toppes med præcis dét fyld, du har lyst til.
Skrevet af Imerco · 8 marts 2022Mangler du et sundt alternativ til de søde og sprøde vafler? Så er disse spinatvafler den perfekte erstatning – og en god måde at få lidt grønt på. De egner sig både til frokost, til aftensmad og som en sund snack. Du kan nemlig toppe dem med alverdens gode sager, og så mætter de godt.
Det skal du bruge
Til ca. 6 personer
- 125 g smør
- 2 æg
- 1,5 dl vand
- 2 dl kærnemælk eller A38
- 350 g mel
- 1 tsk. bagepulver
- ½ tsk. natron
- 200 g frisk spinat
Sådan gør du
- Smelt smørret og stil det til side.
- Skyl spinaten.
- Kom vand, kærnemælk (eller A38) og spinat i en blender eller foodprocessor og blend i ca. 2 min.
- Kom blandingen i en skål og rør sammen med æg, mel, bagepulver og natron.
- Lad dejen hvile i 15-20 min. før du rører det smeltede smør i dejen.
- Varm dit vaffeljern og bag vaflerne.
Er dejen lidt for tyk, så tilsæt lidt mere vand. Hvis den derimod er lidt for tynd, så tilsæt lidt mere mel.
Servering
- Servér spinatvaflerne lune og med din favorit-topping. Velbekomme!
Spinatvaflerne er lækre med alt fra friske bær eller skyr rørt med honning til stenbiderrogn, laks og avokado eller falafler og grønt.