Aeble Top

5 ideer til mad, du kan lave med æbler

Det bugner med friske, sprøde æbler, men det kan være svært at finde på noget at bruge dem til. Få gode ideer til, hvilke lækkerier du kan forvandle æblerne til her.

Skrevet af Imerco · 15 august 2021

Noget af det bedste ved det tidlige efterår er altså, at du kan sætte tænderne i knasende sprøde æbler, du lige har hevet ned fra æbletræet i haven.

Men, lad os bare være ærlige... Hold op, hvor kan der lige pludselig være mange æbler, der skal spises!

Derfor har vi samlet nogle ideer og opskrifter her, så du kan variere, hvordan æblerne serveres.

opskrifter med æble

Hurtig æbletærte: En nem klassiker

Det skal du bruge

  • 4 æbler
  • 100 gram mel
  • 100 gram sukker
  • 100 gram smør
  • 25 gram havregryn
  • 50 gram mandler
  • 1 spsk. kanel

Sådan laver du æbletærte

  • Skræl æblerne, skær dem i skiver, og læg dem i et tærtefad. 
  • Bland mel, sukker, smør og havregryn til en dej, og smuldr den over æblerne. 
  • Hak mandlerne og fordel dem over tærten sammen med kanel. 
  • Bag tærten i 25-30 minutter ved 180 grader.

Se alle tærtefade.

Uanset hvilken opskrift du følger, kan du blande æblerne med dine yndlingsbær som fx hindbær.

Æble-marmelade

600 g æbler
1 dl vand
0,5 dl æblecidereddike
100 g brun farin
75 g sukker
½ stang kanel
¼ vaniljestang

Sådan laver du æble-marmelade:

  • Skær æblerne i kvarte, og kog dem i en gryde med vand og æblecidereddike til de er helt udkogte.
  •  Bland æblemosen med farin, sukker, kanel og vanilje, og lad det koge ved middelvarme i 1 time.
  •  Skru lidt ned, og lad det koge videre i cirka 1 time. 
  • Hæld det på glas, og nyd det på brød, pandekager eller som topping på din skyr.

Se alle sylteglas.

Æblemost

Har du æblesorter som Gråsten, Fillipa eller Cox Orange i haven, er det ideelt at forvandle nogle af de mange æbler til en forfriskende æblemost.

Sådan laver du æblemost

  • Vask og rens æblerne godt, og fjern eventuelle stødpletter og råd. 
  • Nu skal æblerne findeles og kværnes. Har du ikke selv kværn og presse, kan du leje et mosteri på dagsbasis. Pres æblerne, og hæld den lækre most på flasker.

opskrifter med æble

Æblegrød med vanilje

Det skal du bruge til æblegrød

1 kg æbler
75 gram sukker
1 stang vanilje
2 dl vand

Sådan laver du æblegrød med vanilje

  • Skræl æblerne og skær dem i tern. 
  • Kog æblerne i en stor gryde med vand. 
  • Når de er kogt let ud, tilsætter du sukker og vanilje. Rør godt rundt, og kog videre i kort tid, indtil æblegrøden har den rette konsistens. En skøn dessert med en kugle vaniljeis til eller som morgenmad med en skefuld skyr.

Lad også rå æblestykker give saft og sprødhed til dine salater eller som topping på din grød.

Når den lille sult melder sig: Æblesnacks

Det skal du bruge

  • 1 æble
  • 3 spsk. peanutbutter
  • 3 spsk. hakkede nødder
  • 3 spsk. mørk chokolade
  • 2 spsk. kokos

Sådan laver du friske æblesnacks

  • Skær æblerne i tykke skiver. 
  • Smør hver skive med et lag peanutbutter, og drys med nødder, chokolade og kokos. Mums! 

Lad også rå æblestykker give saft og sprødhed til dine salater eller som topping på din grød.