- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Hovedretter
- kyllingespyd med agurkesalat

Opskrift på kyllingespyd med asiatisk inspireret agurkesalat
Hvis du er fan af det asiatiske køkken, så bør du prøve denne lækre opskrift, som er enkel at lave, men med masser af velsmag!
Skrevet af Imerco · 6 juli 2021Er du allerede kendt i det asiatiske køkken, så kender du måske allerede denne type ret, som er nem at lave. Er du derimod ny i det asiatiske køkken, så får du her en opskrift, som er perfekt at starte ud med, da den er simpel at fremtrylle.
Brug retten som let hovedret eller lad den være en del af et større tag selv-bord, hvor eksotiske krydderurter og delikate nye smage får lov at udfolde sig.
Det skal du bruge
Kyllingespyd
- 4 kyllingebryster
- 1 dåse kokosmælk (gem 2-3 spsk. til dip
- 1 spsk. rød karry
- 2 spsk. soja
- 1 spsk. honning
- Spyd til kyllingen
Dip
- 2-3 spsk. kokosmælk
- 2 spsk. peanutbutter
- 1 spsk. rød karry
- 2 spsk. soja
- 1 tsk. honning
Agurkesalat
- 1 hel agurk
- 3-4 spsk. risvinseddike
- 2 tsk. sukker
- 1 tsk. finthakket rød chili
- 2-3 tangchips (eller en plade nori)
- 2 tsk. ristet sesam
- Evt. lidt finthakket koriander
- Salt
- Limebåde
Sådan gør du
Kyllingespyd
- Skær hvert kyllingebryst i 3-4 aflange skiver.
- Rør kokosmælk sammen med rød karry, soja og honning, så du har en marinade.
- Vend kyllingen i marinaden og lad den trække i mindst 20 minutter.
- Sæt kyllingeskiverne på spyd.
- Bag spydende i en varm ovn på 180 grader i ca. 15 minutter eller steg dem på en grillpande.
Du kan med fordel marinerer kyllingen dagen før, så marinaden trænger ind i løbet af natten.
Dip og agurkesalat
- Rør kokosmælk, rød karry, soja og honning sammen til en dip. Lad den trække og lav agurkesalaten imens.
- Flæk agurken og skrab kernerne ud med en teske.
- Skær begge halve agurker i tynde skiver.
- Rør risvinseddike sammen med sukker og chili og vend agurk i dressingen.
- Klip chips i tangchips i tynde strimler og vend med agurkesalaten.
- Rør sammen med sesam og koriander.
- Smag til med salt og servér.
Anret kyllingespyd og agurkesalat med limebåde til, så man selv kan tilsætte syre efter behov.
Velbekomme!