Fylder du Eva Trio springformen med en klassisk drømmekage eller en cremet cheesecake? Mulighederne er mange, for formen har Slip-Let® belægning på indersiden, så al slags kage let slipper overfladen.
Denne Eva Trio springform kan indeholde 3 liter.
Eva Trio
Eva Trio blev skabt i 1977 med ønsket om at forene professionel kvalitet og funktionelt design til hverdagskøkkenet. Med udgangspunkt i Ole Palsbys tidløse formsprog har Eva Trio siden udviklet køkkengrej, der kombinerer slidstyrke, æstetik og brugervenlighed. Navnet henviser til trioen af gryder, låg og redskaber og brandet har siden været synonym med dansk design og madlavning uden kompromis.
Anvendelse og rengøring Formen tåler opvaskemaskine, men den indvendige belægning holder længere, hvis du vasker formen i hånden. Brug altid redskaber af træ, kunststof eller redskaber med silikonebelægning.