Når du braiserer en steg eller simrer en smagfuld ret, giver Eva Trio kuppellåget den ekstra plads, du har brug for. Den buede form lader varmen cirkulere jævnt, mens damp og kondens drypper tilbage, så maden forbliver saftig og fuld af smag. Perfekt til sauterpander og brede gryder, hvor høje ingredienser kræver lidt mere luft.
- Ekstra plads til store ingredienser
- Holder maden saftig og smagfuld
- Fremstillet af 90% genanvendt rustfrit stål
Eva Trio
Eva Trio blev skabt i 1977 med ønsket om at forene professionel kvalitet og funktionelt design til hverdagskøkkenet. Med udgangspunkt i Ole Palsbys tidløse formsprog har Eva Trio siden udviklet køkkengrej, der kombinerer slidstyrke, æstetik og brugervenlighed. Navnet henviser til trioen af gryder, låg og redskaber og brandet har siden været synonym med dansk design og madlavning uden kompromis.