Kunne du også godt tænke dig at spare på strømmen? Så kan du blive miljøvenlig med den fine Sunlight solcellelampe fra Eva Solo.
- Enkelt design
- 100 % soldrevet
- Ingen ledning
Skab ekstra hygge
Den energirigtige bordlampe er 100% soldrevet og giver hyggebelysning på havebordet – helt uden brug af ledning. Lampen har integrerede og skjulte solceller og med praktiske funktioner, som skumringssensor (lampen tænder automatisk, når mørket falder på) og strømbesparende autosluk efter 6 timer – er den helt uundværlig på de lange sommeraftener.
Lampen har op til 20 timers brændetid på fuld opladning (8 timer i solen). Desuden har den et genopladeligt batteri og LED-pære. Sunlight bordlampen tåler at stå ude hele året, og skulle den blive beskidt kan skærmen skrues af og rengøres med en opvredet klud.
SunLight-serien
SunLight-serien fra Eva Solo er en kollektion af elegante solcellelamper designet til at skabe stemningsfuld belysning både indendørs og udendørs. Det unikke ved disse lamper er det skjulte solcellepanel, der er fuldt integreret i designet, hvilket giver et stilrent udtryk uden synlige tekniske elementer.
Eva Solo – Dansk design siden 1913
Eva Solo er en dansk familieejet designvirksomhed med rødder tilbage til 1913 og ledes i dag af fjerde generation, Jan Engelbrecht. Navnet stammer fra hans mor, Eva, og familiens navn og historie er stadig en central del af brandets identitet. I 1952 lancerede Eva Solo en brød- og pålægsmaskine til den hjemmegående husmor. Da flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, fulgte brandet med og udviklede redskaber, der lettede køkkenarbejdet. I 1970’erne hvor de åbne køkkeners indtog – var Eva Solo blandt de første til at skabe køkkenudstyr, der var smukt nok til at stå fremme.
I dag er Eva Solo et internationalt designhus med base i Danmark, kendt for at forene funktion, kvalitet og æstetik i produkter, der følger med tidens behov og hverdagens forandringer.