Singles Termokanden fra Zone gør det, de fleste termokander gør – holder varme drikke varme. Den gør det bare lidt smukkere med sine ultraenkle linjer designet af danske VE2 og indbydende farver, der klæder din kaffe.
Den har et praktisk klik-låg, så du slipper for at dreje, når du skal skænke. Et enkelt tryk på toppen er nok, så flyder det sorte guld i en fin stråle. Kanden har en glaskolbe inderst og en PP-skal yderst.
Kanden vil ved en starttemperatur på 95 grader holde en temperatur på ca. 65-68 grader 6 timer senere og 55-60 grader 10 timer senere.
Med det matchende filter får du en skøn slow coffee brygger. Filteret købes separat og fås i samme materialer og design som kanden. I skøn forening bliver de til din nye slow coffee brygger, der sparer plads i køkkenskabet og giver dig en seriøst god kop kaffe.
Singles-serien fra Zone
Serien Singles fra Zone er minimalistiske produkter, der giver dig mulighed for at opleve skønheden ved enkelhed. Produkterne lover ikke mere, end de kan holde. Det er gennemtænkte løsninger, som med simple greb forskønner og forenkler dine hjemlige rammer.
Zone
Zone Denmark er indbegrebet af skandinavisk design, hvor enkelhed møder funktionalitet. Zone skaber ærligt og nyskabende design til hjemmet i tæt samarbejde med danske designere. Med et minimalistisk udtryk og fokus på funktionalitet udfordrer de det velkendte, og bringer skønhed ind i hverdagen.