Grønne pandekager opskrift

Grønne frokost-pandekager

Få opskriften på styrkende, grønne pandekager, der alene på grund af farven vækker appetitten.

Skrevet af Imerco · 6 august 2024

Pandekager er ikke kun forbeholdt det søde køkken, de kan også være særdeles lækre som hovedret. Prøv bare disse lækre af slagsen, som er ideelle til frokosttid. Pandekagerne kan nydes med alt fra friske grøntsager til laks eller fjerkrækød – eller som her spejlæg stegt i smør.

Se alt fra Le Creuset.

Ingredienser til grønne frokost-pandekager

130 g hvedemel med lavt glutenindhold
4 g bagepulver
1 tsk. stødt spidskommen, ristet
2 g stødt koriander, ristet
2 g hvid peber
2 g salt
300 ml vand
En håndfuld frisk persille, hakket
En håndfuld frisk koriander, hakket
En håndfuld frisk dild, hakket

Sådan laves de grønne pandekager

I en stor røreskål piskes de tørre ingredienser sammen og stilles til side.

Kom vandet og krydderurterne i en blender, og blend dem sammen.

Pisk krydderblandingen sammen til en masse uden klumper. Lad blandingen stå i 5-10 minutter.

Læg rigeligt smør i en Le Creuset 26 cm Signature pande. Sæt den over medium varme, og hæld en portion af dejen i panden.

Når overfladen er let boblende og dejen bliver fast, løsnes pandekagens kanter med en Le Creuset dejskraber af silikone, og pandekagen vendes om. Steg den anden side i ca. 2 minutter.

Lav flere pandekager på samme måde, indtil der ikke er mere dej.

Serveres med sprøde spejlæg stegt i smør og toppet med lyserøde syltede løg og frisk dild. Spis dem helst varme.

Læs også: Den bedste opskrift på søde pandekager.

Tip

Pandekagerne smager også lækkert, hvis du fylder dem med kikærter, tynde skiver af frisk æble, friske krydderurter og så toppet med hytteost med chiliolie.

Grønne pandekager