Pumpkin spice latte

Krydret latte: Pumpkin spice latte

Den lækre efterårsdrik er uundværlig i den køligere sæson. Hvert år omkring efteråret får man lyst til at slubre pumpkin spice latte i sig, og heldigvis kan man nemt lave den selv. Få opskriften her.

Skrevet af Imerco · 7 august 2025

Duften. Smagen. Varmen. Den lækre, krydrede latte med græskarkrydderier er højt på listen over favoritter, når efteråret så småt sætter ind. Iført en tyk strik, lune sokker og med stearinlysene tændt, er det nemlig prikken over i'et at servere en varm pumpkin spice latte, som er helt perfekt at varme sig på i efterårshyggen.

Se alle espressomaskiner.

Ingredienser til pumpkin spice latte

Krydderiblanding

2 spsk. stødt kanel
0,5 spsk. stød ingefær
0,5 spsk. stødt muskatnød
1 spsk. stødt nellike
0,5 spsk. stødt allehånde
0,5 spsk. stødt kardemomme

Øvrige ingredienser

0,5 tsk sukkersirup
2 espressoshot
2 dl sødmælk
Flødeskum og stødt kanel til topping

Sådan laves pumpkin spice latte

Bland alle krydderierne til Pumpkin Spice mix sammen i en lufttæt beholder. Lav to espressoshots i et glas.

Tilsæt 1 tsk. af krydderibladningen og bland det sammen med det varme espressoshot. Når det er rørt godt sammen, tilsættes siruppen.

Steam eller varm mælken, og hæld den i glasset.

Top med flydeskum og stødt kanel.

Servér straks.

Læs også: Bag skønne muffins til Halloween.

Tip

Hvis du ganger mængderne til krydderiblandingen op til en større portion, kan du have den klar til flere fremtidige pumpkin spice lattes. 

pumpkin spice latte