Synk ned i lænestolen med en drink i Holmegaard No. 5 sjusglas. Det enkle design og den robuste bund giver det lille sjusglas en helt igennem god fornemmelse i hånden. No. 5 serien er mundblæst og håndlavet af glaspusteren. Det kan du se ved, at sjusglasset indeholder de luftbobler, som er en del af den charme, der kendetegner mundblæst glas.
Per Lütken
Per Lütken var manden bag nogle af Holmegaards mest ikoniske glasdesigns. Han startede som tegner og havde aldrig arbejdet med glas, før han som 25-årig trådte ind hos Holmegaard. Her tog han hurtigt over som kunstnerisk leder og satte sit tydelige præg på designlinjen, helt frem til sin død i 1998. Lütkens formsprog kombinerer det bløde og enkle med det funktionelle, og hans glas lever stadig videre i mange danske hjem i dag.
No. 5
No. 5 karaflen fra Holmegaard er oprindeligt designet i 1970 af Per Lütken – et design, der i al sin enkelthed var atypisk for sin tid, men som nu pryder bordet som et stykke designhistorie.
Holmegaard
Glaskunst siden 1825. Holmegaard er indbegrebet af dansk designtradition og håndværk i særklasse. Med alt fra elegante vinglas og karafler til ikoniske lanterner og vaser forener de funktion og æstetik. Hver detalje emmer af historie og skandinavisk formfølelse, glaskunst skabt til at blive brugt og elsket.
Holmegaard anbefaler, at No. 5 glas vaskes på max 55° C.