Acorn bordlampen fra Eva Solo er et smukt syn - den giver en blød og behagelig belysning og et eksklusivt udtryk i din indretning.
- Giver en blød og dekorativ belysning
- 20.000 timers levetid på LED-pæren
- Eksklusivt design med flot stofledning
Et smukt syn
Selv når den er slukket, er Acorn lampen fra Eva Solo et smukt syn. Med sin skulpturelle form, dekorative stofledning og praktiske størrelse passer den perfekt i bogreolen, vindueskarmen eller på sengebordet. Den ellipseformede glasskærm og LED-pæren med spiralformet glødetråd skaber en blød og afdæmpet belysning, der minder om det hyggelige skær fra et stearinlys. Har du behov for at skifte stemning, kan du nemt justere lysstyrken på dæmperkontakten. Lampens lyskilde har en imponerende levetid på 20.000 timer. Det betyder, at du først skal skifte pære efter 2,5 år - hvis du aldrig slukker lampen. Brug Acorn bordlampen sammen med de andre populære produkter fra Acorn-serien og giv din indretning et sammenhængende udtryk.
Eva Solo – Dansk design siden 1913
Eva Solo er en dansk familieejet designvirksomhed med rødder tilbage til 1913 og ledes i dag af fjerde generation, Jan Engelbrecht. Navnet stammer fra hans mor, Eva, og familiens navn og historie er stadig en central del af brandets identitet. I 1952 lancerede Eva Solo en brød- og pålægsmaskine til den hjemmegående husmor. Da flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, fulgte brandet med og udviklede redskaber, der lettede køkkenarbejdet. I 1970’erne hvor de åbne køkkeners indtog – var Eva Solo blandt de første til at skabe køkkenudstyr, der var smukt nok til at stå fremme.
I dag er Eva Solo et internationalt designhus med base i Danmark, kendt for at forene funktion, kvalitet og æstetik i produkter, der følger med tidens behov og hverdagens forandringer.