Savner du at kunne grille på altanen eller i din lille have? Big Green Egg Medium Kamodo kulgrillen har den perfekte størrelse til netop det. Den kompakte grill leverer madlavning i topkvalitet uden at gå på kompromis.
Hvad er en kamado grill?
En kamado grill er en keramisk grilltype med rødder i japansk madlavning. Den æggeformede konstruktion er designet til at holde på varmen og skabe en jævn luftcirkulation, som giver stabile temperaturer. Det betyder, at du kan arbejde både med meget høj varme og helt lav varme – og få samme gode kontrol hele vejen igennem.
Kom godt i gang første gang
Grillen er klar til brug med det samme – du skal blot fylde kul på, tænde op og lade den varme op. Det anbefales at starte roligt ud og holde temperaturen under ca. 180°C første gang, så grillen “sætter sig” korrekt og bliver klar til fremtidige høje temperaturer. Når kullene gløder, lukkes låget, og du styrer varmen via luftspjældene. Jo mere luft, desto højere temperatur – og omvendt.
Rengøring med “clean burn”
Big Green Egg kamado kulgrill rengør næsten sig selv med en såkaldt “clean burn”. Over tid vil indersiden blive mørk af fedt og røg – og det er helt normalt. Faktisk er det sjældent nødvendigt at brænde grillen helt ren, da laget også hjælper med både smag og varmeisolering.
Hvis du oplever for kraftig røg eller uønsket smag, kan du hæve temperaturen til omkring 250–275°C i en kort periode. Her brænder rester og fedt væk, så grillen er klar igen uden brug af rengøringsmidler.